Våben og krigsførelse

Fjenden angriber! - Der blev også udkæmpet regulære slag på Tollundmandens tid. Ekstra stort billede. Flere illustrationer. © Niels Bach

Man var nødt til at forsvare sig. Stort billede © Lejre Forsøgscenter

Det er fra den tid, mange af moseligene stammer - blandt dem Tollundmanden.

Selv i Danmark var der uro. Der var ofte stridigheder mellem høvdingene, og for at forsvare sig, byggede man forsvarsvolde og lukkede fjordene med pælespærringer, så fjenderne ikke kunne sejle ind med deres både.

Høvdingene samlede hære af soldater, som mod betaling hjalp med at bekæmpe naboer eller angribere andre steder fra.

Forrest i hæren var der ryttere. Stort billede © Lejre Forsøgscenter

Forrest i hæren var der ryttere, der førte an, hvis det kom til regulære slag. Selve hæren kunne bestå af soldater på op til 1000 mand. Soldaterne var udrustede til nærkamp med sværd, skjolde og lanser, mens buer, pile og kastespyd blev brugt på længere afstand.

Med til hærens udstyr hørte også økser, hamre, file og bor, som skulle bruges til at reparere våben med. Desuden medbragte soldaterne private ting som terninger, spillebrikker, barberknive, kamme og bæltepunge. Pungene indeholdt blandt andet ildsten og tandstikkere - oldtidens tandbørste!

Langbuerne havde en imponerende rækkevidde. Stort billede © Lejre Forsøgscenter

Meget tyder desuden på, at danskerne i den tidligere jernalder havde opbygget en større flåde, man kunne sætte ind under større angreb.

Efter krigsslagene blev krigsbyttet fra den besejrede fjende ødelagt og ofret til mosens guder. På grund af ofringerne har man i vor tid fundet mange af de våben og det udstyr, hærene har brugt.

Når våbnene er blevet lagt i en sådan mose - det kunne også være en sø, så må det være fordi, man har forestillet sig, at guderne holdt til der. Inden man gik i krig, har man så givet det løfte til krigsguden, at man ville man ofre alt det, man erobrede, til ham.

Slaget ved Als

Hjortspringbåden var en hurtig krigskano. Her ses en rekonstruktion. Stort billede © Hjortspringbådens Laug

De våben og andet materiel, fjenden havde med, og som er efterladt og erobret ved nederlaget til de lokale krigere, blev fundet i en lille mose ved Hjortspring på Als, to kilometer fra kysten. Det var her den fjendtlige hær gik i land engang i det 4. århundrede før Kristus. Man ved dog ikke, om slaget i virkeligheden har fundet sted et helt andet sted, og angriberne i virkeligheden var fra Als.

Det, de erobrede, tog de med sig tilbage og ofrede i den hellige mose. Fjenderne og krigsfangernes skæbne kender vi ikke, men den har næppe været blid.

Et af skibene er i dag bevaret og kendt som Hjortspringbåden. Båden, der var ofret i mosen, var en hurtig krigskano. De mange fund af våben viser, at man må have haft en tre-fire både, hver med over tyve krigere.

Hjortspringbåden blev fundet i 1921. Resultatet af udgravningen var overvældende, med store mængder af skjolde, spyd, sværd, og andet udstyr fra den slagne hær foruden den ofrede båd.

Båden er i dag udstillet på Nationalmuseet og en velsejlende kopi er lavet.

Kopier af nogle af Hjortspringvåbne- ne, bl.a. skjold og spydspidser. Stort billede © Hjortspringbådens Laug

Hver kriger bar et stort træskjold og desuden et tungt spyd eller en lanse, samt et let kastespyd. Halvdelen af krigerne havde desuden kastespyd med benspids. Mange bar også let tilhuggede kastesten af flint, som de kunne slynge mod modstanderen med uhyggelig kraft.

Nogle få af de højtstående krigere var bevæbnet med et kort sværd, der var beregnet til nærkamp til fods. Nogle enkelte af befalingsmændene var desuden iført ringbrynjer.

Hvis vi regner med, at styrken der har deltaget i slaget, har været på omkring 100 mand eller lidt mere, betyder det, at de må komme fra flere hundrede gårdanlæg.
Man regner med, at den angribende styrke er landet på kysten i mindst 3-4 både. Men det er muligt, at helt op til 6-7 både har deltaget i angrebet.

Angrebet

Så fulgte en næste bølge, som udgjordes af spyddene med benspidser. Endelig kom så en angrebsbølge på tættere hold, idet de skjolddækkede krigere nu var rykket fremad.

En ny angrebsbølge kom nu fra krigerne i anden række. De kastede nu deres bredspidsede spyd mod fjendens linjer. Endnu en angrebsbølge fra krigerne i første række blev sat ind, idet krigerne nu afsendte deres gennemborende, smalhovedede spyd med jernspidser, som også kunne trænge igennem ringbrynjer. Altsammen for at skabe et svagt punkt i fjendernes rækker inden den tætte nærkamp.

Der blev kæmpet mand mod mand. Stort billede © Lejre Forsøgscenter

Hvor kampen mellem de to hære fandt sted, ved vi ikke. Vi kender heller ikke detaljer fra kampen. Men vi ved, hvordan den endte. Efter den første angrebsbølge og efterfølgende fremrykning blev der kæmpet mand mod mand med de skarpe bajonetlignende spyd og til dels også med de enæggede sværd.

Efter kampen skulle mosen modtage sit hidtil største offer. Den 22 m lange træbåd blev trukket ud i mosehullet, der lige netop var så stort, at båden kunne nedsænkes deri. Den blev væltet om på siden og gik til bunds i mosens sorte vand. Alle de erobrede våben smed man ned i eller omkring båden. Mange af dem ødelagde man dog først, for at de ikke skulle blive brugt igen. Spydstager blev knækket, spyd bøjet og sværd blev bukket sammen. Nogle padleårer og spydstager blev stukket ned i mosebunden.

Skjoldbule. Stort billede

Hjortspringfundet er et af de ældste - hvis ikke det ældste - våbenofferfund fra dansk område. Og det viser, at bevæbningen går i retning af spyd- og lansebevæbnede fodfolk i stedet for tidligere tiders brug af økse, dolke, spyd og i sjældne tilfælde sværd.

Senere giver meget store offerfund af våben fra Illerup ved Skanderborg, Ejsbøl ved Haderslev, Thorsbjerg i Nordslesvig og Vimose på Fyn det samme billede af bevæbning, dog ses også krigere til hest som deltagere i kamphandlingerne.

Denne skjoldbule fra Illerup, som skulle beskytte hånden for den kriger, som holdt skjoldet, er lavet af massivt sølv.