Topmenu - include
Til forsiden English Version Til forsiden
Et lig dukker op Det nøgne lig Undersøgelser Tollundmandens tid Andre moselig Bøger og video Baggrund
Undersøgelser

Udgravning

Obduktion m.m.

Kulstof 14

Fingeraftryk

Maveindhold

Nyeste forskning

Konservering

 Læs videre

Bøger på Bibliotek.dk:

Bøger Tollundmanden
Bøger om Tollundmanden

Artikler:

Artikler Tollundmanden
Henvisninger til artikler i tidsskrifter og aviser

Flere bøger m.v.

 Forsiden Undersøgelser

Undersøgelser af Tollundmanden

Tollundmanden er blandt andet blevet undersøgt med endoskopi
Tollundmanden er blandt andet
blevet undersøgt med endoskopi.
Stort billede
Siden fundet 1950, er Tollundmanden løbende blevet undersøgt på kryds og tværs med de nyeste undersøgelsesmetoder.

Umiddelbart efter fundet blev Tollundmanden udgravet og undersøgt på Nationalmuseet i København. Det skete med lige så stor omhu og akkuratesse, som hvis det havde drejet sig om et moderne mordoffer. Både kriminalpolitiet, retsmedicinerne og andre sagkyndige blev inddraget i undersøgelsen.

Gennem årene har den ældre herre gennemgået en række undersøgelser: Obduktion og røntgenundersøgelse hos retsmedicinere på Bispebjerg Hospital, fingeraftrykundersøgelse hos politiet, flere Kulstof-14 undersøgelser og senest CT-scanning på Århus Kommunehospital. Der blevet taget mere end 16.000 røntgenfotografier af Tollundmanden med den nyeste CT-teknik, og 15 forskere har arbejdet med de sidste undersøgelser.

Tollundmanden digitaliseret
Tollundmanden digitaliseret
Stort billede
Tilsammen giver disse undersøgelser os et fantastisk indblik i Tollundmandens liv og død, og hvordan hans samtid for mere end 2.000 år siden så ud.

Det har dog ikke været muligt at foretage dna-analyser af Tollundmanden, fordi der formentlig ikke er molekyler tilbage i vævet. Det er dog ikke udelukket, at det vil blive muligt engang i fremtiden at foretage dna-analyser af Tollundmanden.

Da Tollundmandens krop ikke er konserveret, kan de ukonserverede knogler og indtørrede bløddele i fremtiden give forskerne (f.eks. læger, biologer og arkæologer) mulighed for at lave nye undersøgelser af Tollundmanden. Hans blodtype, arveegenskaber og andre ting vil man sandsynligvis kunne undersøge om få år.

Kun fantasien sætter grænser for, hvad fremtidige undersøgelser vil kunne fortælle os om Tollundmanden og hans skæbne.

  Mere om undersøgelser
Udgravning på Nationalmuseet

Udgravning på Nationalmuseet
Efter at man forsigtigt havde brækket kassen med Tollundmanden op...

Obduktion og røntgenundersøgelse
En retsmediciner undersøgte ham, som om det var et mordoffer...

Kulstof-14 undersøgelse
Af Tollundmandens krop tog man prøver på størrelse med en tommelfingernegl...

Fingeraftryk
Fingeraftrykkene var velbevarede og hører til nogle af verdens ældste...

Undersøgelse af maveindholdet
Fordøjelseskanalen, det vil sige mave og tarme, blev taget ud...

Nyeste forskning: CT-scanning
Den nyeste teknologi kan afsløre hemmeligheder og give ny viden...

Konservering af Tollund-
manden
Da man fandt Tollundmanden i 1950, havde man aldrig før prøvet at konservere moselig i Danmark...



Om denne side | Sitemap | Besøg Tollundmanden | Kontakt os
© 2004 Silkeborg Bibliotek, Silkeborg Museum og Amtscentret for Undervisning, Århus Amt. Webredaktøren