Topmenu - include
Til forsiden English Version Til forsiden
Et lig dukker op Det nøgne lig Undersøgelser Tollundmandens tid Andre moselig Bøger og video Baggrund
Tollundmandens tid

Hverdagen

En landsby

Sådan boede man

Det spiste man

Tøj og mode

Jernalderens jern

Guder og religion

Våben og krig

Transportmidler

Udlandet
 Læs videre

Bøger på Silkeborg Bibliotek:

Bøger Transport i jern-
alderen
Bøger om vogne og skibe m.m. på Tollund-
mandens tid

Artikler:

Artikler Transport i jern-
alderen
Artikler om vogne og skibe m.m. på Tollund-
mandens tid

Flere bøger m.v.

 Forsiden Tollundmandens tid Transportmidler

Transportmidler

Vogne på Tollundmandens tid

Det var ikke ret mange jernalderbønder, der brugte vogn. Fint seletøj og sporer fundet i offermoser og i grave sammen med den døde synes at vise at kun folk med høj status havde hest og vogn. Enkelte andre færdedes til hest, men de fleste kom omkring til fods.

Hurtige og lette vogne blev trukket af heste, mens tunge vogne blev trukket af okser.

I bronzealderen udvikledes lette vogne med egerhjul og den type fortsatte man at bruge i den tidlige jernalder, Tollundmandens tid.

Man har ikke fundet hele arbejdsvogne fra tiden før Kristi fødsel. Men ved hjælp af fund i moser, har man kunnet sammenstykke et billede af, hvordan de må have set ud.

Kopi af vognen fra Rappendam
Kopi af vognen fra Rappendam på Silkeborg
Museum. Stort billede
De tunge arbejdsvogne havde fire skivehjul. Undervognen bestod af en tveje og en ligeledes tvejet (y-formet) vognstang samt hjulenes aksler. På vognen hvilede en fletværkskurv med træbund. Vognstang og trækåg var bundet sammen. Åget var ligeledes fastbundet til oksernes horn eller hvilede på deres nakker.

Hjulene var svære skivehjul. Hjulskiven kunne være sammensat af to til tre dele. Ved at sammensætte hjulskiven af flere stykker træ, fik man også et bedre forløb af træets fibre. Det er bl.a. den hjultype, man kender fra et offerfund i Rappendam, nær Hillerød.

To vogne af den lette type, sandsynligvis brugt at høvdingene og måske i forbindelse med processioner blev udgravet i 1870'erne i Dejbjerg Mose nær Ringkøbing i Vestjylland.

Den ene Dejbjergvogn, som den har set ud
Den ene Dejbjergvogn, som den har
set ud. Stort billede © Skalk
Der var tale om to flot udstyrede vogne. Ingen af dem var fuldstændigt bevarede, men de har været af samme type. Den ene var lidt større end den anden, den ene vogns hjul havde 14 eger, den anden 12.

På begge Dejbjergvognene var nav og fælge skåret i asketræ, medens egerne var af bøg. Hver fælg har været bøjet af et enkelt stykke træ, omsluttet af et jernbånd, der var lagt på i glødende tilstand. Vognenes dekoration bestod af fine bronzeudsmykninger.

De to vogne var tydeligvis blevet skilt ad, inden de blev lagt ud i mosen.

For at prøve Dejbjergvognenes egenskaber har man lavet en kopi af dem. Den genskabte vogn viste sig at være et let og spændstigt køretøj, der opførte sig værdigt og elegant ved prøvekørslen.

Transport til vands

Rekonstruktion af Hjortspringbåden
Rekonstruktion af Hjortspringbåden.
Stort billede © Hjortspringbådens Laug
Havet og åer blev brugt til transport og sejlads. Udhulede stammekanoer blev brugt begge steder, mens de større både, der var sammensat af flere stykker træ, hørte til havet.

Nogle af de udhulede stammebåde har været spændt ud, så de blev bredere end det man almindelig kunne få ud af en udhulet træstamme. Træet man brugte var ofte lind, men også egetræ kunne bruges, nu hvor stærke jernøkser blev almindelige.

En 22 m lange træbåd, en krigskano, som kunne rumme 22 krigere, blev fundet i en offermose ved Hjortspring på Als.

Rekonstruktion af Hjortspringbåden
Prins Henrik m. fl. prøvesejler kopien af
Hjortspringbåden. Stort billede
© Hjortspringbådens Laug
Hjortspringbåden er i dag udstillet på Nationalmuseet. En rekonstruktion af båden viser, at den sejlede godt. Over 500 kg vejede den erobrede båd - og dog var det en ringe vægt for en båd af den størrelse.

Både af Hjortspring-typen var lette at manøvrere og kunne sejle ikke blot på floder, men også over betydelige afstande over havet.

  Mere om tiden
Tollundmandens tid

Hverdagen
Man stod op sammen med solen, samtidig med at hanen galede...

En landsby
De landsbyer, man levede i på Tollundmandens tid, har man fundet spor efter over hele landet...

Sådan boede man
Husene var den treskibede type, hvilket vil side, at taget blev båret af to rækker stolper...

Det spiste man
Madlavningen foregik ved ildstedet i jernalderhuset...

Tøj og mode
Kvinden fra Huldremosens tøj bestod af et skindslag af fåreskind og et skørt vævet af naturfarvet uld...

Jernalderens jern
Jern findes i Danmark i form af myremalm, som er et gammelt ord for mosemalm...

Guder og religion
Hvis nogen døde i landsbyen, blev vedkommende brændt på et ligbål...

Våben og krig
I den tidlige jernalder var der krig mange steder i Europa...

Udlandet
Europa var nord for Alperne beboet af to store folkeslag...

 
 Ud på Internettet
Internet Danmark i jernalderen
[PDF]. Fra Skoletjenesten.dk

Internet Hjortspringbåden
Hjortspringbådens laug om
rekonstruktionen af båden

Internet Dejbjerg Jernalder
Med udstilling af rekonstruk-
tionen af Dejbjerg-
vognen

 Flere internetsider


Om denne side | Sitemap | Besøg Tollundmanden | Kontakt os
© 2004 Silkeborg Bibliotek, Silkeborg Museum og Amtscentret for Undervisning, Århus Amt. Webredaktøren