Topmenu - include
Til forsiden English Version Til forsiden
Et lig dukker op Det nøgne lig Undersøgelser Tollundmandens tid Andre moselig Bøger og video Baggrund
Tollundmandens tid

Hverdagen

En landsby

Sådan boede man

Det spiste man

Tøj og mode

Jernalderens jern

Guder og religion

Våben og krig

Transportmidler

Udlandet
  Video
Sådan lavede man tøj og sko

Video Sådan lavede man tøj og sko
Fra "Jernalderfolket"
2,17 min. - Bredbånd.
© Lejre Forsøgscenter

 Flere videoklip
i forskellig hastighed. Se også teknisk hjælp til videoerne



 Læs videre

Bøger på Silkeborg Bibliotek:

Bøger Tøj og mode
Bøger om tøj og mode på Tollundmandens tid

Artikler:

Artikler Tøj og mode
Artikler om tøj og mode på Tollundmandens tid

Flere bøger m.v.



 Ud på Internettet
Internet Kimbrisk hatte-
mode

Tollundmandens og jernalderens hattemode. Privat hjemmeside

Internet Jernalderens dragt
 Flere internetsider


Garnet blev farvet med planter
Garnet blev farvet med planter. Stort billede
© Lejre Forsøgscenter
Det kunne også være koldt
Det kunne også være koldt. Stort billede
© Lejre Forsøgscenter
 Forsiden Tollundmandens tid Tøj og mode

Tøj og mode

- på Tollundmandens tid

Eksempler på dragter fra Tollundmandens tid
Eksempler på dragter fra Tollundmandens tid. Stort billede

Vi ved en del om, hvordan folk gik klædt på Tollundmandens tid. Der er fundet ikke så lidt tøj i moserne fra jernalderen, og meget af det er velbevaret. Adskillige af moseligene havde tøjet på, da man fandt dem, mens andre var nøgne, men havde fået deres tøj lagt med ud i mosen. I nogle tilfælde har man også fundet tøj eller tøjrester i grave fra jernalderen, og ud fra alle disse fund kan man danne sig et ganske godt billede af, hvordan folk gik klædt i jernalderen.

Huldremosedragten
Huldremosedragten
Stort billede
Silkeborg Museum har fået rekonstrueret en del af disse jernalderdragter, og her viser vi nogle billeder af dem.

I Huldremosen på Djursland har man fundet en kvinde, der omkring år 55 efter Kristi fødsel endte sine dage i mosen. Hendes tøj bestod af et skindslag af fåreskind og et skørt vævet af naturfarvet uld. Pigen, der til venstre bærer en efterligning af Huldremosedragten har sat sit hår på samme måde som Ellingpigen.

Kjole fra jernalderen
Kjole fra jernalderen
Stort billede
Ikke langt fra det sted, hvor man fandt Huldremosekvinden, har man fundet en kjole som vist til højre, der var lagt ned i mosen engang i jernalderen. Måske har den tilhørt hende, og også den var vævet af naturfarvet uld. Den havde facon som et rør, og den kunne bæres på forskellig måde. Den skulle holdes sammen ved skuldrene med nåle.

Lønnehededragten
Lønnehededragten
Stort billede
På Lønne Hede ved Varde fandt man i en jernaldergrav en ung pige i en meget fin dragt som vist til venstre. Den var i blå og røde farver og bestod af en bluse og en nederdel. Den blå farve kommer fra planten vajd, og både kantbånd og borter var i fine rød-blå mønstre.

Blusen her på den rekonstruerede model holdes sammen med et par smykkenåle, som Silkeborg Museum fandt på en gravplads i Vinding ca. 20 km syd for byen.

Drengemode...?
Drengemode...?
Stort billede
Den unge mand til højre er iklædt en kappe magen til en der blev fundet på et moselig i Søgårds mose ved Skive. Bensvøbene af uld stammer også derfra.

Huen er som Tollundmandens, og han står med et mærkeligt redskab i hånden. Det stammer også fra jernalderen, men indtil for nylig vidste man ikke, hvad det har været brugt til. Man opdagede imidlertid, at indfødte på Ny Guinea brugte et redskab magen til som graveredskab - så man antager nu, at det må være et redskab magen til.

På Tollundmandens tid var det mest almindelige beklædningsstykke nok et skindslag. Både mænd og kvinder gik med dem. De almindelige til dagligbrug var af okse- eller fåreskind.

Sveberknude
Sveberknude
I Danmark har de fleste mænd i jernalderen nok været kortklippede. Det tyder de fleste fund på.

I Tyskland har man derimod fundet moselig, der viser, at herremoden åbenbart i nogle stammer fordrede, at mænd gik med en flot knude på siden af hovedet.

Man kalder den en "sveberknude" efter den nordtyske folkestamme sveberne. I museet på Gottorp Slot i Sydslesvig findes dette afhuggede hoved med sveberknude. Det blev fundet i Sydslesvig.




  Mere om tiden
Tollundmandens tid

Hverdagen
Man stod op sammen med solen, samtidig med at hanen galede...

En landsby
De landsbyer, man levede i på Tollundmandens tid, har man fundet spor efter over hele landet...

Sådan boede man
Husene var den treskibede type, hvilket vil side, at taget blev båret af to rækker stolper...

Det spiste man
Madlavningen foregik ved ildstedet i jernalderhuset...

Jernalderens jern
Jern findes i Danmark i form af myremalm, som er et gammelt ord for mosemalm...

Guder og religion
Hvis nogen døde i landsbyen, blev vedkommende brændt på et ligbål...

Våben og krig
I den tidlige jernalder var der krig mange steder i Europa...

Transportmidler
I bronzealderen udvikledes lette vogne med egerhjul...

Udlandet
Europa var nord for Alperne beboet af to store folkeslag...

 
Se også
Det nøgne lig
Tollundmanden var lagt i mosen helt nøgen bortset fra et smalt læderbælte af oksehud om livet...


Huldremosekvindens kappe og skørt rekonstrueret
Huldremosekvindens kappe og skørt rekonstrueret
Stort billede

Jernalderkjole
Jernalderkjole. Stort billede

Sådan så Ellingkvindens frisure og kappe ud
Sådan så Ellingkvindens frisure og kappe ud
Stort billede

Om denne side | Sitemap | Besøg Tollundmanden | Kontakt os
© 2004 Silkeborg Bibliotek, Silkeborg Museum og Amtscentret for Undervisning, Århus Amt. Webredaktøren