Topmenu - include
Til forsiden English Version Til forsiden
Et lig dukker op Det nøgne lig Undersøgelser Tollundmandens tid Andre moselig Bøger og video Baggrund
Undersøgelser

Udgravning

Obduktion m.m.

Kulstof 14

Fingeraftryk

Maveindhold

Nyeste forskning

Konservering

 Læs videre

Artikler:

Artikler Sidste nyt om Tollundmanden
Henvisninger til artikler i tidsskrifter og aviser

Flere artikler m.v.



 Forsiden Undersøgelser Nyeste forskning

Nyeste forskning

Tollundmanden undersøges
Tollundmanden undersøges
Stort billede
I begyndelsen af november 2002 kom to kendte danskere på sygehus. Tollundmanden blev sammen med Ellingkvinden "indlagt" på Århus Kommunehospitals røntgenafdeling, og det er ganske tæt på retsmedicinsk afdeling, hvor en del af undersøgelserne fandt sted.

De to moselig blev scannet på landets bedste CT-scanner, hvor det blev til godt 16.000 billeder. Denne form for obduktion af moseligene har den fordel, at man ikke skal benytte en skalpel, og forskerne kan bruge al den tid, de synes er nødvendig til undersøgelserne.

Ud over scanningerne blev Tollundmanden undersøget med endoskop - et lille bøjeligt instrument med et minikamera i spidsen. Endnu engang blev Tollundmanden røntgenfotograferet, og for første gang blev han undersøgt med infrarødt og ultraviolet lys.

Endoskopiundersøgelse
Endoskopiundersøgelse. Stort billede
Et hold af Danmarks dygtigste læger, tandlæger, retsmedicinere, atomfysikere og forskere deltog i den omfattende undersøgelse. Radiologer, røntgenfotografer, ingeniører, arkæologer og en øre-næse-hals specialist var på banen, da Tollundmanden blev undersøgt.

Det er det samme forskerteam, som tidligere har undersøgt Grauballemanden, der er i færd med at undersøge Tollundmanden og Ellingpigen. På holdet er der stor ekspertise, blandt andet når det gælder undersøgelse af maveindhold og tænder.

På undersøgelsesdagen blev der på humoristisk vis talt meget om, at alderen på "patienterne" gjorde det nødvendigt, at de sprang ventelisterne over. Selv om det blev sagt med et glimt i øjet, er der alligevel grund til at understrege, at de mange forskere deltog frivilligt og ulønnet på en lørdag, hvor afdelingerne normalt er lukket - naturligvis med hensyntagen til akutte patienter.

De mange forskere har siden været i gang med at gennemgå undersøgelsesresultaterne, og de første vigtige oplysninger er dukket op.

Stor opmærksomhed om hovedpersonen
Stor opmærksomhed om
hovedpersonen. Stort billede
En sidegevinst har været, at undersøgelserne og metodikken vil indgå i en større sammenhæng og hjælpe med at udvikle nye teknologiske undersøgelsesmetoder, som kan komme nutidens mennesker til gode.

Man kan på en måde sige, at fortiden hjælper os til nye og fremtidige teknikker, som igen vil kunne betyde en hurtigere og mere effektiv behandling af alvorligt syge mennesker.

Det, der har overrasket mest, er, at indvendige organer såsom hjerne, tunge og strubehoved - ja, hver eneste struktur i Tollundmandens hoved - er særdeles velbevarede, så retsmedicinerne kunne med et smil konstatere, at Silkeborg Museum var i besiddelse af det bedste hoved!

Alt undersøges nøje...
Alt undersøges nøje... Stort billede
Man er blandt andet kommet nærmere Tollundmandens dødsårsag. De nye billeder viser klart, at Tollundmanden ikke er blevet stranguleret først, for så ville tungebenet sandsynligvis have været beskadiget, og det er det ikke. Han har ganske enkelt fået strammet et reb om halsen, er blevet hængt op i rebet og er død derved, hvilket også kan være slemt nok, selv om han var et offer til guderne.

Hovedet scannes
Hovedet scannes. Stort billede
Blandt de forventede resultater er at få at vide præcist, hvor gammel Tollundmanden var, da han blev hængt. Den foreløbige undersøgelse har rejst en lille tvivl om kønsbestemmelsen af Ellingkvinden. Selv om de fleste stadig hælder til, at hun er af hunkøn, vil resultatet af undersøgelsen give os svaret. Når spørgsmålet er rejst, skyldes det, at hendes knogler er lettere deforme, så en kønsbestemmelse ud fra dem kræver en nærmere undersøgelse.

Der er mange brikker, der tilsammen kan give et billede af levevilkårene i jernalderen, og det billede vil på nogle punkter have ændret sig, når de første undersøgelser er afsluttet.


  Mere om undersøgelser
Udgravning på Nationalmuseet

Udgravning på Nationalmuseet
Efter at man forsigtigt havde brækket kassen med Tollundmanden op...

Obduktion og røntgenundersøgelse
En retsmediciner undersøgte ham, som om det var et mordoffer...

Kulstof-14 undersøgelse
Af Tollundmandens krop tog man prøver på størrelse med en tommelfingernegl...

Fingeraftryk
Fingeraftrykkene var velbevarede og hører til nogle af verdens ældste...

Undersøgelse af maveindholdet
Fordøjelseskanalen, det vil sige mave og tarme, blev udtaget...

Konservering af Tollund-
manden
Da man fandt Tollundmanden i 1950, havde man aldrig før prøvet at konservere moselig i Danmark...


Tollundmanden digitaliseret
Tollundmanden digitaliseret
Stort billede

Et af scanningsbillederne
Et af scanningsbillederne
Stort billede

TV med på kik
TV med på kik
Stort billede

Fødderne scannes
Fødderne scannes
Stort billede

Resultaterne studeres
Resultaterne studeres
Stort billede

Resultaterne studeres
Resultaterne studeres
Stort billede

Pressen deltager ivrigt
Pressen deltager ivrigt
Stort billede

Om denne side | Sitemap | Besøg Tollundmanden | Kontakt os
© 2004 Silkeborg Bibliotek, Silkeborg Museum og Amtscentret for Undervisning, Århus Amt. Webredaktøren