Topmenu - include
Til forsiden English Version Til forsiden
Et lig dukker op Det nøgne lig Undersøgelser Tollundmandens tid Andre moselig Bøger og video Baggrund
Et lig dukker op

Finderne af liget

Transport af liget

Mosen

Døden

Det sidste måltid


  Video
Tollundmandens mose på video

Video Tollundmandens mose
53 sek. - Bredbånd

Video Tørvegravning i mosen
53 sek. - Bredbånd

Video Guder og ofringer i mosen
Fra "Jernalderfolket"
1,26 min. - Bredbånd.
© Lejre Forsøgscenter

 Flere videoklip
i forskellig hastighed. Se også teknisk hjælp til videoerne


 Læs videre

Bøger og artikler på Bibliotek.dk:

Bøger Moser
Bøger om moser

Bøger og artikler Tørvegravning
Bøger og artikler om tørvegravning

Flere bøger m.v.

 Forsiden Et lig dukker op Mosen hvor Tollundmanden lå

Mosen hvor Tollundmanden lå

Klik for ekstra stort billede
Allerede i jernalderen blev der gravet tørv i Tollundmandens mose. Ekstra stort billede.
Flere illustrationer. © Niels Bach
Bjældskovdal
Bjældskovdal. Stort billede
Bjældskovdal, som er et moseområde, ca. 10 km vest for Silkeborg, er kendt for sin gode tørv. Allerede i jernalderen gravede man tørv på stedet, hvad fund af spader og tørvegrave vidner om. Tre gange har man under tørvegravning fået oldtiden helt tæt ind på livet. Første gang i 1927 da man fandt et moselig, som hurtigt blev dækket af sammenskridende tørvejord og derfor ikke blev undersøgt.
Anden gang da man i 1938 fandt det velbevarede lig af Ellingkvinden, og endelig tredje gang da man i 1950 fandt det bedst bevarede af alle moselig, Tollundmanden.

Mosen ved Bjældskovdal
Mosen ved Bjældskovdal. Stort billede
Bjældskovdal står i forbindelse med Bøllingsø, der nu efter at have været afvandet, er gendannet som sø. Mosen er en såkaldt højmose. Det er en mosetype, som er konstant våd hele året rundt, så man selv i de tørreste somre får våde fødder, når man går hen over den. Netop det, at den er våd, er årsagen til, at lig har kunnet bevares i den.

Mosplanten sphagnum, som dominerer mosen, afgiver en lille smule syre, der blander sig med vandet, og sammen med syre, der stammer fra nedbrydning af planterester, dannes humussyre også kaldet mosesyre. Denne syre gør, at bakterier ikke kan trives og derfor ikke nedbryder organisk materiale.

Moseplanten Spagnum
Mosplanten Sphagnum. Stort billede
Efter fundet af Tollundmanden begyndte man en grundig undersøgelse af mosen, hvor han var fundet. Specialister i mosegeologi kunne se, at Tollundmanden var blevet lagt ned i en tørvegrav fra hans egen tid. Det fortæller os, at jernaldermennesker har gravet tørv, og ved andre lejligheder har vi da også fundet spader og lerkar fra oldtiden i tørvemoser.

Når jernalderfolket gravede tørv, skyldtes det nok, at der ikke var ret meget træ tilbage til brændsel. Man havde i umindelige tider ryddet store arealer til marker, og man havde også hårdt brug for træ til huse og indhegninger.

Tørv har desuden den gode egenskab, at det brænder meget længe, så når man brugte tørv, var man fri for at våge over ildstedet om natten for at holde ilden ved lige.

Tørvespaden, der blev fundet ved siden af Tollundmanden
Tørvespaden, der blev fundet ved
siden af Tollundmanden. Stort billede
Ved siden af det sted, hvor Tollundmanden blev fundet, havde man dagen før fundet en tørvespade, og et par dage efter fandt man endnu en spade lige i nærheden. Begge disse spader, der viste sig at være fra jernalderen, er meget korte og har et håndtag på tværs. De må have været ret gode til at skære firkantede blokke ud af tørven med.

Mosegeologerne kunne endvidere fortælle, at da Tollundmanden var blevet lagt ned i bunden af tørvegraven, var vandet efterhånden steget op omkring ham - og langsomt, men sikkert var tørvegraven så groet til igen.

Egetræer ved Bjældskovdal
Egetræer ved Bjældskovdal.
Stort billede
Af den tørv, man på Nationalmuseet fjernede omkring Tollundmanden, blev der taget prøver. Man kan finde pollen (blomsterstøvkorn) velbevaret i tørv selv efter mange tusinde år, og ved hjælp af et mikroskop kan man se, hvilke planter, pollenet stammer fra.

Plantevæksten har ændret sig i tidens løb, alt efter om klimaet var koldt eller varmt, fugtigt eller tørt. De pollen, man fandt i tørven, viste, at klimaet i perioder havde været lidt varmere end i dag, og de planter, de stammede fra, var almindelige i bronzealderen og jernalderen.

Analysen viste også, at der på Tollundmandens tid havde vokset mange egetræer i nærheden.

Her gik trævejen over mosen
Her gik trævejen over mosen.
Stort billede
Tørvegravere har senere fortalt, at de under gravearbejdet stødte på en vej lavet af træplanker, der gik over mosen og lige forbi hvor moseligene blev fundet.

En stolpe fra vejen er dateret til samme tid som Tollundmanden og Ellingkvinden.

 Mere om Et lig dukker op
Transport af liget

Transport af Tollund-
manden
For at sikre den bedst mulige beskyttelse af Tollundmanden byggede man en stor kasse omkring ham...

Hvem fandt Tollund-
manden?
De to brødre, Viggo og Emil Højgaard, kom fra Tollund...

Hvorfor skulle han dø?
Var Tollundmanden en forbryder? Hængte man ham for at slippe af med ham...?

Det sidste måltid
Måltidet bestod af en grød eller vælling, der fortrinsvis var sammensat af korn og frø...

 
 Se også
Hvorfor bevares moselig i årtusinder?
Efter fundet af Tollundmanden fandt man ud af, at mosen, han havde ligget i, var syreholdig...


Mosen ved Bjældskovdal
Mosen ved Bjældskovdal.
Stort billede

Her blev Tollundmanden fundet
Her blev Tollundmanden fundet. Stort billede



Om denne side | Sitemap | Besøg Tollundmanden | Kontakt os
© 2004 Silkeborg Bibliotek, Silkeborg Museum og Amtscentret for Undervisning, Århus Amt. Webredaktøren