Kulstof-14 undersøgelse
 Nationalmuseets kulstof-14 udstyr fra de første målinger. Stort billede |
Da politiet ved fundet i 1950 så Tollundmanden, var man med det samme klar over, at han var fra oldtiden, men mere præcist kunne man ikke datere ham. Da man undersøgte, hvad han havde spist, blev man klar over, at han havde levet i tiden omkring Kristi fødsel. Den slags byg og en række af de andre plantefrø, der var i hans sidste måltid, var nemlig almindelige på det tidspunkt. Få år efter fundet af Tollundmanden begyndte man at udnytte atomfysik til at datere organiske genstande: træ, trækul, knogler, læder og lignende. Ved hjælp af en geigertæller kunne man måle, hvor meget radioaktivt kulstof-14, der var tilbage i organisk materiale.
Mens mennesker - og andre organismer - lever, optager de kulstof. Kulstoffet findes som kulstof-12, kulstof-13 og kulstof-14, hvor kulstof-14 er radioaktivt. Når organismen dør, som f.eks. Tollundmanden, forsvinder kulstof-14 langsomt.
Af Tollundmandens krop tog man prøver på størrelse med en tommelfingernegl, som man lavede målingerne af. Ud fra det kunne man regne ud, at han døde for ca. 2400 år siden.
På Nationalmuseets dateringslaboratorium, som foretager kulstof-14 dateringerne, kunne man ved samme lejlighed se, at Tollundmanden ikke havde været særlig ivrig fiskespiser, for så havde der været mere kulstof-13 i ham, end det var tilfældet. Kulstof-13 findes nemlig hovedsagelig i havdyr (fisk, sæler og svømmefugle).
For at skaffe sig den største sikkerhed for Tollundmandens datering har man lavet flere prøver, så vi kan med stor sikkerhed sige, at han blev hængt 3-400 år før Kristi fødsel.
|
|