Topmenu - include
Til forsiden English Version Til forsiden
Et lig dukker op Det nøgne lig Undersøgelser Tollundmandens tid Andre moselig Bøger og video Baggrund
Tollundmandens tid

Hverdagen

En landsby

Sådan boede man

Det spiste man

Tøj og mode

Jernalderens jern

Guder og religion

Våben og krig

Transportmidler

Udlandet
  Video
Sådan byggede man huse

Video Sådan byggede man huse
Fra "Jernalderfolket"
2,50 min. - Bredbånd.
© Lejre Forsøgscenter

 Flere videoklip
i forskellig hastighed. Se også teknisk hjælp til videoerne



 Læs videre

Bøger på Silkeborg Bibliotek:

Bøger Huse og gårde
Bøger om boligen på Tollundmandens tid

Artikler:

Artikler Jernalderhuse
Artikler om boligen på Tollundmandens tid

Flere bøger m.v.

 Forsiden Tollundmandens tid Sådan boede man

Sådan boede man

Jernalderens huse

Jernalderhuse ved Lejre.
Jernalderhuse ved Lejre. Stort billede
© Lejre Forsøgscenter
De huse, som stod i jernalderbøndernes landsbyer, havde en levetid på 30-40 år. Når de havde nået den alder, var de gerne udtjente og blev revet ned. Ved nedrivningen trak man det bedste af tømmeret op af jorden for at bruge det igen. Man brændte også de tiloversblevne rester af huset af. Og endelig pløjede man med ard hen over hustomten, så man senere kunne så på jorden.

Husene var den treskibede type, hvilket vil side, at taget blev båret af to rækker stolper, der gik ned gennem husets indre og på den måde delte huset i tre langsgående dele "skibe". Husene var forholdsvis små i løbet af den tidligste jernalder. Men omkring Kristi fødsel begyndte de at vokse i længden. De ældste huse var gennemsnitlig 16-17 m lange, mens de nyere huse var 20-22 m lange - enkelte endnu længere.

Taghældningen på jernalderhusene afhang af, hvad taget var dækket med.
Taghældningen på jernalderhusene
afhang af, hvad taget var dækket med.
Stort billede © Lejre Forsøgscenter
Byggematerialerne til husene var næsten udelukkende eg. Det gjaldt ikke blot stolperne til taget, men også vægstolper og tagværk. Nåletræ, som er bedre at bygge med end løvtræ, bortset fra eg, blev ikke anvendt af den simple grund, at nåletræerne først blev almindelige i danske skove efter 1800-tallet. Til at opføre den bærende konstruktion i et standardhus fra den ældre jernalder skulle man bruge omkring 20 egetræer.

Taghældningen på jernalderhusene afhang af, hvad taget var dækket med. Et tørvetag var tungt og skulle have en lav hældning, for at tørvene ikke skulle glide af. Hvis materialet let, som for eksempel træspån, strå og tagrør, var det nødvendigt med en stejlere taghældning, for at vandet ikke skulle sive ind, men løbe af taget. De fleste treskibede langhuse fra jernalderen havde et let tag og derfor en forholdsvis høj tagrejsning.

Indgangen lå midt på langsiden.
Indgangen lå midt på langsiden.
Stort billede © Lejre Forsøgscenter
Havde man haft mulighed for at kigge ind ad døren i en typisk jernaldergård, ville man straks se den svære stolpekonstruktion, der bar taget. Husene havde to rækker runde, afbarkede stolper af eg med en diameter på 25-30 cm. Afstanden mellem de to stolperækker var i gennemsnit 3 m. Konstruktionen af væggene varierede efter, hvor i landet huset lå.

Omkring limfjorden og langs den jyske vestkyst helt ned til området syd for den nuværende dansk-tyske grænse var væggene opbygget af græstørv. Sådanne jordvægge krævede megen fugtighed, især regn, for at de ikke skulle tørre ind og synke sammen. Derfor findes de især langs Vesterhavskysten.

Andre steder har man brugt en lerklinede, grenflettede vægge, nogle gange med flade, brede planker.

Omkring ildstedet foregik størsteparten af de indendørs aktiviteter.
Omkring ildstedet foregik størsteparten af de
indendørs aktiviteter. Stort billede
© Lejre Forsøgscenter
Den indgang, man gik indad for at komme ind huset, lå midt på langsiden. En tilsvarende indgang lå på den anden langside af huset. I de små udhuse lå indgangen som regel også i langsiden.

Gulvet i det ydre indgangsrum var et lergulv, eller det kunne være et fint stenlagt gulv. Det stenlagte gulv i det ydre indgangsrum kunne også have en lille trappeafsats.

Døren bestod ofte af et par egeplanker samlet med tværlister.

Beboerne boede i husets vestende.
Beboerne boede i husets vestende.
Stort billede © Lejre Forsøgscenter
Bortset fra den smule dagslys, som sivede ind ad de to døre, var det eneste, som oplyste husets indre, det bål, som brændte på ildstedet i husets vestende. Her var gulvet næsten altid lavet af faststampet ler.

Omkring ildstedet foregik størsteparten af de indendørs aktiviteter. Placeringen af arnen var næsten altid den samme, men den kunne udformes på flere forskellige måder. Almindeligvis bestod den dog af en rødbrændt lerplade, der ofte var ornamenteret. Lerpladen hvilede på et stenfundament af mindre, håndstore sten.

Langhusene var opdelt i rum med forskellige funktioner. I området mellem stolperne ved indgangen lå der normalt et særligt indgangsrum med adgang til beboelsen og til staldenden, som hver var afgrænset med skillevægge. Fra midterrummet gik man ind til beboelsen i husets vestende, mens stalden lå i østenden.

Husdyrene holdt til i øst-enden
Husdyrene holdt til i øst-enden.
Stort billede
Stalden havde et simpelt jordgulv, som nogle gange lå lidt lavere. Rummet var opdelt i båse, lavet af kløvede egestammer. Man kunne se, hvordan de normalt 5-6 m lange stalde gav plads til 14-16 dyr. Nogle få af husene havde større stalde på 7-9 meters længde med plads til 18-22 dyr.

Det brændte hus

Det skete ofte, at jernalderhuse brændte. Det åbne ildsted, stråtag, hø og halm var en farlig blanding.

Et nedbrændt jernnalderhus udgravet ved Ålborg afslørede på uhyggelig vis livet i et jernalderhus. Branden i huset, der var 18 meter langt og kun 5 meter bredt, kostede både beboerne og besætningen livet.

Spor af jernalderhus ved Voel øst for Silkeborg
Spor af jernalderhus ved Voel, øst
for Silkeborg. Stort billede
Der var 5 mennesker der omkom. Det var formodentlig alle husets beboere - flere af dem lå i staldenden. De er sikkert omkommet, mens de fortvivlet prøvede at befri dyrene. Der var tre unge mennesker mellem 12 og 18 år.

I den ende af huset, hvor der var stald, lå der 19 indebrændte dyr i grupper. Der var 5 voksne får og 2 nyfødte lam. Mellem fårene lå der en pattegris. I stalden var der også 2 heste, en i hver side af stalden, samt 7 stykker kvæg.

Det nedbrændte hus var meget typisk for, hvad der var af liv i husene i jernalderen, og andre nedbrændte huse har givet os tilsvarende oplysninger.

  Mere om tiden
Tollundmandens tid

Hverdagen
Man stod op sammen med solen, samtidig med at hanen galede...

En landsby
De landsbyer, man levede i på Tollundmandens tid, har man fundet spor efter over hele landet...

Det spiste man
Madlavningen foregik ved ildstedet i jernalderhuset...

Tøj og mode
Kvinden fra Huldremosens tøj bestod af et skindslag af fåreskind og et skørt vævet af naturfarvet uld...

Jernalderens jern
Jern findes i Danmark i form af myremalm, som er et gammelt ord for mosemalm...

Guder og religion
Hvis nogen døde i landsbyen, blev vedkommende brændt på et ligbål...

Våben og krig
I den tidlige jernalder var der krig mange steder i Europa...

Transportmidler
I bronzealderen udvikledes lette vogne med egerhjul...

Udlandet
Europa var nord for Alperne beboet af to store folkeslag...



 Ud på Internettet
Internet Danmark i jernalderen
[PDF]. Fra Skoletjenesten.dk

 Flere internetsider


Om denne side | Sitemap | Besøg Tollundmanden | Kontakt os
© 2004 Silkeborg Bibliotek, Silkeborg Museum og Amtscentret for Undervisning, Århus Amt. Webredaktøren