Topmenu - include
Til forsiden English Version Til forsiden
Et lig dukker op Det nøgne lig Undersøgelser Tollundmandens tid Andre moselig Bøger og video Baggrund
Tollundmandens tid

Hverdagen

En landsby

Sådan boede man

Det spiste man

Tøj og mode

Jernalderens jern

Guder og religion

Våben og krig

Transportmidler

Udlandet
  Video
Guder og ofringer i mosen

Video Guder og ofringer i mosen
Fra "Jernalderfolket"
1,26 min. - Bredbånd.
© Lejre Forsøgscenter

 Flere videoklip
i forskellig hastighed. Se også teknisk hjælp til videoerne



 Læs videre

Bøger på Silkeborg Bibliotek:

Bøger Guder og tro
Hvad troede man på på Tollundmandens tid?

Artikler:

Artikler Guder og tro
på Tollundmandens tid

Flere bøger m.v.


  Ud på Internettet
Internet Ragnarók - Odins verden
Om de nordisk guder og deres verden.
Webstedet er designet i forbindelse med en stor udstilling på Silkeborg Museum om gudernes verden.

Internet Gundestrupkedlen
[PDF]. Fra Skoletjenesten.dk

Internet Gundestrupkarret
Fra Museumscenter Års

 Flere internetsider


Ofring til guderne
Ofring til guderne.
Stort billede
© Lejre Forsøgscenter
 Forsiden Tollundmandens tid Guder og religion

Guder og religion

- Hvad troede man på?

Klik for ekstra stort billede
På Tollundmandens tid var det almindeligt med ligbrænding. Ekstra stort billede. Flere illustrationer.
© Niels Bach
Familiegravplads ved Buskelund i Silkeborg
Familiegravplads ved Buskelund i
Silkeborg. Stort billede
Hvis nogen døde i landsbyen, blev vedkommende brændt på et ligbål. Knoglerne blev derefter anbragt i en urne, der blev nedsat i en grav. Urnen kunne være dækket af sten og omgivet med en stencirkel, som det er almindeligt i Midtjylland.

Gravpladserne viser, at man havde en klar forestilling om et liv efter døden, men at man skulle på en dødsrejse først. For at gøre rejsen lettere fik de døde mad og drikke med i graven. Var der ikke plads nok i selve graven, blev der sat lerkar med mad i ved siden af.

I andre egne af Danmark har man forskellige begravelsesskikke, men fælles er det, at ligbrænding er enerådende på Tollundmandens tid - bortset fra den lille flok mennesker, som man ofrede og lagde ud i moserne i ubrændt tilstand.

Man ofrede også husdyr til guderne
Man ofrede også husdyr til guderne.
Stort billede © Lejre Forsøgscenter
Men forklaringen er nok den, at når disse mennesker var givet som offergave til mosens gud, ville man ikke byde denne en krukke brændte ben; nej, guden skulle have et helt menneske til tjener for sig.

Hvem denne gud eller disse guder var, kan vi ikke sige med sikkerhed, men udbredelsen af moselig i Danmark viser at de findes i de områder, hvor man i jernalderen har gravet tørv. Det er derfor ikke urimeligt at forestille sig, at disse ofringer netop er takkeofringer til guden til gengæld for den tørv, man gravede op af gudens mose.

Måske holdt man ritualer til gudernes ære
Måske holdt man ritualer til gudernes
ære. Stort billede © Lejre Forsøgscenter
Vi har mange andre beviser for, at mosen i oldtiden var et helligt sted - man har fundet vogne, skibe, lerkar, og endog særdeles værdifulde sølvkar som Gundestrupkarret, der er hensat i eller givet til mosen.

Mest almindeligt var det at ofre lerkar med mad til guderne. Men man ofrede også husdyr, eller dele af dyrene. Måske holdt man fester og ritualer til gudernes ære, hvor man spiste de dele af dyrene, man ikke ofrede.

Gudefigurer fundet syd for grænsen til Tyskland
Gudefigurer fundet syd
for grænsen til Tyskland.
Stort billede
Hvordan guderne så ud, kan nogle træfigurer måske fortælle om. Ved nogle stendynger i en mose har man fundet et par menneskelignende figurer fra Tollundmandens tid.

Også andre steder har man fundet træfigurer, groft tilskåret som mennesker. De var opstillet på lave stenhøje, man kaldte "hørger". På og langs stenkanten var der ofret lerkar, der sikkert har indeholdt mad.

I Broddenbjerg Mose ved Viborg fandt man på tilsvarende måde en træfigur, der viser, at guderne også kunne vise sig som frugtbarhedssymboler.

Hvis man var i krig, blev alle de genstande, man erobrede, smidt ud i en mose, hvor man forestillede sig, at krigsguden holdt til. Her blev der ofret våben, skibe, personligt grej, ja selv de heste, man havde redet på. Fik guderne ikke det, man havde erobret, risikerede man måske at tabe næste gang.

Guderne

Vi ved ikke præcist hvilke guder man dyrkede i jernalderen, men meget tyder på, at de nordiske guder Odin, Thor, Tyr, Frej og Freja og flere andre dukkede op i yngre romersk jernalder. Det er altså lidt senere end Tollundmandens tid, vi hører om guderne, men måske har man allerede haft guderne eller nogle af dem, da Tollundmanden levede.

I et gammelt gudesagn fortælles det, hvodan guden Thor kunne slagte og spise sine to bukke, og derefter gøre dem levende igen ved at samle knoglerne i dyrenes skind og svinge sin hammer over dem.

Måske derfor behøvede man i jernalderne ikke at ofre hele dyr og redskaber til guderne. Man kunne nøjes med at ofre nogle enkelte dele af f.eks. en ko og så holde en fest til ære for guderne, hvor resten af dyret blev spist. De dele af dyret, som guderne skulle have, blev lagt i et lerkar sammen med reb og tøjrpæl. Så kunne guderne selv genskabe dyret og tøjre det på gudeengen.

De vigtigste nordiske guder var:

  • Odin - den øverste blandt guderne.
  • Thor - tordenguden, hvis hammer Mjølner altid ramte sit mål, når Tor kastede den, og som derefter kom tilbage til ham.
  • Loke - der faktisk var en jætte, og den ene gang efter den anden gav guderne problemer.
  • Freja - kærlighedsgudinden.
  • Frej - gud for den hede kærlighed og frugtbarheden med stor betydning for jordens afgrøder.
  • Heimdal - vogter regnbuebroen Bifrost.
  • Balder - Lysets gud og gud for planternes vækst og årstiderne.

Gudernes verden:

  • Asgård - hvor guderne, aserne boede.
  • Midgård - menneskenes verden.
  • Udgård - hvor jætterne, gudernes fjender, boede.
  • Hel - dødsriget.
  • Træet Yggdrasil - verdenstræet, der var midtpunkt for alt liv på jorden.
  • Mimers Brønd - visdommens kilde.

Mere om den nordiske mytologi og guderneWikipedia - Den frie encyklopædi.

De nordiske guder. Privat hjemmeside med oplysninger og fortællinger om de nordiske guder.

  Mere om tiden
Tollundmandens tid

Hverdagen
Man stod op sammen med solen, samtidig med at hanen galede...

En landsby
De landsbyer, man levede i på Tollundmandens tid, har man fundet spor efter over hele landet...

Sådan boede man
Husene var den treskibede type, hvilket vil side, at taget blev båret af to rækker stolper...

Det spiste man
Madlavningen foregik ved ildstedet i jernalderhuset...

Tøj og mode
Kvinden fra Huldremosens tøj bestod af et skindslag af fåreskind og et skørt vævet af naturfarvet uld...

Jernalderens jern
Jern findes i Danmark i form af myremalm, som er et gammelt ord for mosemalm...

Våben og krig
I den tidlige jernalder var der krig mange steder i Europa...

Transportmidler
I bronzealderen udvikledes lette vogne med egerhjul...

Udlandet
Europa var nord for Alperne beboet af to store folkeslag...

 
  Se også
Hvorfor bevares moselig i årtusinder?
Efter fundet af Tollundmanden fandt man ud af, at mosen, han havde ligget i, var syreholdig...


Gundestrupkarret
Gundestrupkarret. Stort billede
Foto: Lennart Larsen.

Broddenbjerg-figuren
Broddenbjerg-figuren
Stort billede

Om denne side | Sitemap | Besøg Tollundmanden | Kontakt os
© 2004 Silkeborg Bibliotek, Silkeborg Museum og Amtscentret for Undervisning, Århus Amt. Webredaktøren