Hvorfor bevares moselig i årtusinder?

Tollundmandens mose havde nogle ganske særlige egenskaber. Ekstra stort billede. Flere illustrationer. © Niels Bach

Mosplanten Sphagnum. Stort billede

Når de jyske moser er syreholdige, skyldes det, at der fra Vesterhavet blæser salt ind over landet. Saltet gør, at en speciel plante dominerer mosen. Det er spagnum, der har den egenskab, at den afgiver syre til vandet. Når spagnum rådner, dannes der mere syre - man kalder denne syre humussyre. Alt i alt bliver mosevandet næsten lige så surt som eddike. Nogle moser er så syreholdige, at de kalkholdige knogler i moselig helt er ætset væk, så kun huden og håret er tilbage.

I egne der ligger langt fra saltholdigt hav, er mosevandet derimod ofte kalkholdigt. Her kan bakterierne godt trives, og de lig, der bliver lagt ned her, mister i løbet af kort tid alle bløddele og ender som et rent skelet.

Lindowmanden lå i en syre- holdig mose. Stort billede

Senere har man fundet ud af, at hvis et moselig skal kunne bevares, må det lægges ned i mosen på en tid af året, hvor mosevandet er koldt, det vil sige + 4 grader eller derunder. Ellers kan man risikere, at de indvendige dele af liget rådner, inden den bevarende mosesyre er trængt helt ind i det. Når 4 grader er den kritiske temperatur, skyldes det, at bakterier bedst kan trives i temperaturer herover. Det er også derfor, at temperaturen i et køleskab ikke må være over 4 grader.

Moser i den østlige del af Danmark er kalkholdige, så hvis Tollundmanden var blevet lagt i en mose på Sjælland, ville vi kun have fundet skelettet af ham. De mennesker, der lagde Tollundmanden i mosen, har sikkert ikke vidst, at han derved ville blive bevaret.

I 1984 fandt man i England nær ved Manchester et velbevaret moselig - Lindowmanden, kalder man ham. Her ses han lige efter, at han var blevet fundet, og inden han blev konserveret.